Eksamen - og hva så??

Kender du det at være nervøs for at gå til eksamen – jeg H A D E R det virkelig.

Mit hjerte banker og hamre afsted, jeg har kvalme og mine hænder ryster.
Hvis jeg bare kunne få lov til at gå hjem og kravle under dynen, vil det være det allerbedste for mig.
Overbevist om at censor vil kigge ned på mig eller skælde mig ud over en dårlig besvaret opgave, sidder jeg med rystende hænder og venter på at blive kaldt ind.

Jeg har fundet et nyt begreb, ANGST PISSERI, angst pisseri er når jeg for 12 gang går ud for at tisse inden jeg går ind af døren til en eksamen eller anden vurdering af mig.

Alle de gange jeg har været til en eksamen, har været de mest frygtelige øjeblik i mit liv – evalueringen, tankerne om alt det jeg skulle have sagt eller sagde forkert, forventningen til mig selv, forventningen jeg tror andre har til mig, nervøsiteten - jeg kender jo ikke sensor.

Det bedste er nok at når det står på, glemmer jeg alt omkring mig, blandt andet de 15 myggestik jeg fik i nat, det er først nu hvor jeg sidder og er faldet helt til ro og skriver min historie, at jeg mærker dem igen.

Puha…… så hvad gjorde jeg for at hjælpe mig selv?
I går var jeg i terapi, hvor jeg virkelig fik hjælp til nogle af de fysiske måder jeg mærker min angst på.
Jeg havde en ok aften med ondt i maven og kvalme, i selskab med safran, der er naturens eget lykke middel – der også giver ro i kroppen.
Efter en rimelig nat, skulle jeg op og afsted – heldigvis var min eksamen kl 8:30, så jeg skulle ikke bruge en hel dag på at vente med at være nervøs eller angst.
Spændt og nervøs, med kvalme og rysten går jeg op ad trappen til uddannelsesstedet, ind af døren og nu sker det, mit sidste minut – overbevist om at jeg aldrig overlever, åbner jeg døren. Alt er som det plejer at være, bare uden kursister, de møder først kl. 9, så her er ro og endnu mere plads til mine tanker om at underviseren og censor sidder som store trolde klar til at spise mig eller i hvert fald gøre mig invalid, så jeg bagefter kan fortælle alle andre om hvor forfærdelig eksamener er.
Jeg bliver vist ind i et lounge område, af den altid søde Karina, der siger at her er mere hyggeligt – hyggeligt til hvad tænker jeg, for inde i mig er der ballade og jeg kunne have siddet på en losseplads, uden at se eller lugte hvad der var eller skete omkring mig.
Karina spørger om jeg vil have kaffe – NEJ, jeg skal ikke have mere boost til mit nervesystem, noget der giver mig rysteture eller pressen i brystet, kvalme, klump i halsen, svimmel, svedeture og tankemylder.
Så på min mest velopdragen måde, siger jeg nej tak og smiler til hende.
Hun går og jeg sidder nu selv med mine tanker og min rystende krop.
Faktisk får jeg lige et øjebliks ro og tænker, hvad er det jeg ville råde andre til lige nu?

Bryd dit mønster
Jeg vil bryde MIT mønster – jeg vil gøre noget andet end det jeg plejer at gøre når jeg skal til eksamen, så jeg gransker alt det jeg har lært – hvad har jeg lært? Hvad har jeg lært? Det er så en af de andre ting der sker, når jeg skal til eksamen eller når jeg skal præstere; jeg glemmer ALT, jeg glemmer virkelig alt hvad jeg har lært. Det slår mig Tankefeltterapi – det kan jeg jo gøre på mig selv, jeg ved det virker og hvad har jeg at miste.
Så jeg går i gang med at tappe hænderne mod hinanden mens jeg siger ”selv om jeg er nervøs og har kvalme, elsker og accepterer jeg mig selv”, jeg går videre til det ømme punkt, ”selv om jeg ved censor slår mig ihjel, elsker og accepterer jeg mig selv” sådan fortsætter jeg……. Tapper på hovedet ”jeg overlever aldrig det her”, mellem øjenbrynene ”ingen har det så slemt som jeg, ingen i hele verden”, på siden af øjnene, under øjnene mens jeg kommer med alle de frygtelige ting jeg skal til at udsætte mig selv for, med eksamen ”jeg hader eksamen, det er det værste der kan ske, jeg vil bare hjem i min seng, censor kan ikke lide mig, min underviser fortryder jeg er optaget på uddannelsen” og jeg fortsætter og fortsætter. På et tidspunkt kan jeg mærke at følelsen og fornemmelsen forsvinder lidt, den er aftaget og det virker slet ikke så slemt mere. Lige for en sikkerheds skyld køre jeg seancen 2 gange mere, så jeg er helt sikker på jeg ikke er nervøs. Jeg tager en dyb indånding og går ind til min underviser og censor, fuld af overbevisning om at denne her, den sidder lige i skabet.

Og det gjorde den 😉

Vil du også lære om tankefeltterapi og vide mere om hvad safran kan gøre for dig?

Besvar denne mail eller kontakt mig endelig på telefon 6052 0168, så vi kan få en snak om dit behov.